Amigurumi – hæklede og strikkede figurer

Jeg har kastet mig ud i Amigurumi. Det lyder flot og ret fancy, men det er sådan set bare at hækle små sjove og nuttede ting.

Amigurumi er japansk

Amigurumi er japansk og kommer af ordene ami – strikket eller hæklet og nuigurumi – udstoppet dukke. Det kan sådan set være alle former for figurer men udgangspunktet for amigurumi-figurer er, at de skal være kawaii – nuttede. Figurerne er ofte hæklet eller strikket med et overdimensioneret hoved og en lille krop.

Amigurumi har i Japan været populært i årtier. Det er dog først inden for de seneste 10 til 20 år, at det er i blevet et hit i Danmark. Oprindeligt var amigurumi-figurerne ikke tænkt som legetøj, men mere som en nipsgenstand man stillede frem.

Amigurumi i den danske udgave

Amigurumi i den danske – eller vestlige – udgave, er de små figurer primært populære som legetøj. Til babyer er de populære som bide- og føleting og med raslebokse i fungerer de også som rangler.

Jeg har som skrevet kastet mig ud i at hækle amigurumi-figurer. Det kom sig af at jeg havde en masse bomuldsgarn i forskellige farver, og nogle af farverne var kun i små mængder. Jeg kan godt lide tanken om at alt skal bruges og gerne genbruges, men hånden på hjertet – jeg har meget svært ved at smide ud og har efterhånden et lager af alverdens ting og sager som jeg er nødt til at tynde ud i. Jeg har derfor et mål om at de kreative udfoldelser skal være med materialer jeg i forvejen har.
Da jeg søgte inspiration åbnede der sig en verden af ideer til små nuttede figurer, jeg kunne lave af de mange garnrester.
Sjovt nok har jeg nu meget mere garn end tidligere – jeg er blevet grebet af trenden og selvfølgelig anskaffet mig meget mere garn i endnu flere farver. Og ikke nok med det, har jeg også anskaffet mig både sikkerhedsøjne, allergivenligt fyldevat og raskebokse mm.

Hvis du vil se eller købe mine kreationer kan du se dem her

Du kan også købe materialer i små mængder på webshoppen her

Her kan du læse om hvem jeg er – Made By Do

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *