Made by Do – hvem står bag?

Det er nok lidt for meget at sige at Made by Do er et brand. Det forudsætter vist større strategiske overvejelser og fokuseret produktudvikling. Made by Do er i højere grad et navn for hvem der har fremstillet produktet og indimellem også udtænkt og beskrevet ideen.

Dorthe Nielsen

Jeg hedder Dorthe og er hende der står bag Made by Do. Jeg er vist det man kalder en moden kvinde. Efter mange travle år på arbejdsmarkedet er jeg stået af ræset og har fået tid til at dyrke min kreative åre igen. Jeg har gang i mange projekter med garn og stof, filt og skind. Til højtider er jeg flittig med at lave dekorationer og andre kreative ting.

Jeg er så flittig på hænderne at mængden af de færdige ting er mere og flere end jeg selv kan bruge. Jeg sælger derfor de færdige produkter via webshoppen Kreahand.dk og på torvet som en del af Taastrups Torvebisser på Axeltorv.

Jeg kan godt lide at “skabe” og har stor fornøjelse af at arbejde med et emne fra Idé til færdig produkt. Det er også vigtigt for mig at det jeg laver har en funktion og anvendes. Jeg er nok mere en håndværker end en “kunst”håndværker.

Det med funktion og anvendelse ligger mig så meget på sinde at jeg har en tendens til gemme og samle for meget. Jeg er optaget af recycling – intet må gå til spilde – meget kan anvendes eller genanvendes. Når jeg finder på er det derfor ofte med udgangspunkt i materialerne.

Jeg havde f.eks. en del små stofstykker som egentlig ikke var til så meget. Det blev til sengeslangen Sofus.sjalsnålesengeslange

Et andet eksempel er sjalsnålen som kom til fordi jeg havde nogle perler tilovers fra en tidligere opgave.

Jeg har en drøm om at dreje i træ. Indtil videre har vi anskaffet os trædrejebænken og samlet spændende træstykker – de skal jo ligge nogle år og tørre, så må vi se hvad der kommer ud af det.

Endvidere står jeg også bag Kreahand.dk og her er du meget velkommen til at tilmelde sig nyhedsbrevet, skrive en kommentar og skrive til mig på chatten.

 

Dette er et affiliatelink som betyder at hvis du handler via dette link får jeg procenter af dit køb

 

Vil du betale for at være en omvandrende reklamesøjle?

Det er slut med uddeling af gratis poser i detailhandlen – husk indkøbsnettet.

Med de seneste ændringer i miljøbeskyttelsesloven er det blevet endnu mere aktuelt at huske indkøbsnettet når du går i byen.

Folketinget har vedtaget en ændring af miljøbeskyttelsesloven der betyder, at det fra den 1. januar 2021 er det forbudt at uddele gratis bæreposer. Detailhandlen skal opkræve minimum 4 kroner for en bærepose. Forbuddet mod gratis poser gælder alle typer af bæreposer, herunder både poser med og uden hank.

Lovændringen er vedtaget af et bredt folketing. Udover forbuddet mod at uddele gratis poser er afgiften på poser blevet tredoblet.

Det er samtidig blevet forbudt at anvende de tynde plastikbæreposer (under 30 mikrometer), der ikke kan genanvendes. De helt tynde plastikposer (under 15 mikrometer), som benyttes til eksempelvis frugt og grønt, forbydes dog ikke af hensyn til bekæmpelse af madspild og fødevarehygiejne.

Vil du betale for en reklamepose og være en omvandrende reklamesøjle?

Med de seneste ændringer i miljøbeskyttelsesloven er det blevet endnu mere aktuelt at huske indkøbsnettet når du går i byen. Mange detailbutikker får produceret farvestrålende og genanvendelige reklameposer, og i de store supermarkedskæder kan vi købe kraftige reklameposer, der kan genbruges. Men jeg synes ikke det er særlig kønt at være en omvandrende reklamesøjle – og så skal jeg oven i købet betale for at reklamere – det er No Go!

Derfor – køb et pænt indkøbsnet eller lav det selv.

Lav dit eget indkøbenet

DIY-projekter (do-it-yourself) er oppe i tiden og hvorfor ikke hoppe med på trenden.

På kreahand.dk kan du finde inspiration til DIY-projekt “Indkøbsnet”. Der er links til gratis mønstre til at hækle indkøbsnet og sy shopper-bag og muleposer.

Du kan selvfølgelig som altid også købe færdige homemade indkøbsnet m.m. her i webshoppen

Læs også tidligere indlæg om genbrug af plastposer